De to VM-semifinaler er afviklet til kvindernes VM 2023, og nu er der kun fire hold tilbage: Sverige og Australien kæmper om bronzen, mens Spanien eller England står over for en historisk VM-guldmedalje.

Sikke nogle semifinaler vi var vidne til i Auckland og Brisbane. Først var det Sverige mod Spanien i en superthriller, hvor tre mål på otte minutter sørgede for en spændende afslutning på kampen, hvor Spanien trak det længste strå for øjnene af svenskerne. Onsdag bød så på endnu en semifinalethriller, da Australien og England jagtede deres første VM-finale i nationernes historie, en kamp som England vandt 1-3. Det betyder, at England og Spanien skal spille VM-finale søndag den 20. august på Stadium Australia i Sydney. Hverken Spanien eller England er nået til en VM-finale før.

For Sverige og Australien venter en svær bronzekamp på Lang Park i Brisbane. Sverige har en hviledag i forhold til Australien før bronzekampen. Kampen mellem to svenske trænere (Peter Gerhardsson og Tony Gustavsson) bliver interessant.

Begge kampe bliver vist på Viaplay, og finalen vises også på TV3.

Bronzekampen

Lørdag d. 19. august
Australien – Sverige (Brisbane)
10:00

Finalen

Søndag d. 20. august
England – Spanien (Sydney)
12:00

 


Frankrig U23 - Spanien U23
Max