Her finder du al information om gruppe H ved Fodbold VM 2026. Spanien, Uruguay, Saudi Arabien og Kap Verde skal kæmpe om at ende øverst i gruppen, og kun to eller i bedste fald tre af dem går videre til den svære del af VM.
Vi lister her holdenes tidligere VM-præstationer, kommende opgør og potentielle modstandere i slutspillet.
Colombia
Marokko
Tyskland
SydkoreaKampprogram Gruppe H – Fodbold-VM 2026
Kampene i Gruppe H finder sted i Miami Gardens, Atlanta og Houston i USA og Zapopan i Mexico. Miami Gardens ligger i det sydlige Florida, Atlanta i staten Georgia i det sydøstlige USA og Houston i Texas. Zapopan i Mexico er til gengæld en del af Jalisco, Guadalajara, en af Mexicos mest befolkede regioner.
Tidsforskellene mellem Danmark og alle disse steder er forskellige, med den største forskel til Guadalajara. Der er en forskel på 8 timer sammenlignet med den danske sommertid. Houston er 7 timer bagud i forhold til Danmark, mens Atlanta og Miami er 6 timer bagud. Kamptidspunkterne nedenfor er alle i dansk tid.
Runde 1
- Mandag 15. juni kl. 18:00 Spanien – Kap Verde (Mercedes-Benz Stadium, Atlanta)
- Tirsdag 16. juni kl. 00:00 Saudi Arabien – Uruguay (Hard Rock Stadium, Miami Gardens)
Runde 2
- Søndag 21. juni kl. 18:00 Spanien – Saudi Arabien (Mercedes-Benz Stadium, Atlanta)
- Mandag 22. juni kl. 00:00 Uruguay – Kap Verde (Hard Rock Stadium, Miami Gardens)
Runde 3
- Lørdag 27. juni kl. 02:00 Kap Verde – Saudi Arabien (NRG Stadium, Houston)
- Lørdag 27. juni kl. 02:00 Uruguay – Spanien (Estadio Akron, Zapopan)
Gruppe H i VM-slutspillet 2026
Det land der tager førstepladsen i gruppe H, spiller sin ottendedelsfinale mod nummer to i gruppe J på SoFi Stadium i Inglewood, Los Angeles, torsdag den 2. juli.
Nummer to i gruppen spiller sin ottendedelsfinale mod nummer to i gruppe J på Hard Rock Stadium i Miami Gardens fredag den 3. juli. Det kan blive en tilbagevenden til et tidligere besøgt stadion for gruppe H’s toer.
Hvis gruppens nummer tre også går videre, skal de møde vinderen af gruppe A, G, I eller L i deres første playoff-kamp. Modstanderen, og om holdet har samlet nok point sammen til at gå videre, afgøres efter at gruppespillet er færdigspillet.
Hvem er favorit i gruppe H?
I Gruppe H peger meget på, at Spanien og Uruguay kommer til at sætte sig på topplaceringerne, men de gør det på vidt forskellige præmisser. Spanien går ind i gruppen som det mest boldstærke hold, med Luis de la Fuente’s tydelige fokus på kontrol, positionering og dominans centralt i banen. Spillere som Rodri, Pedri og Dani Olmo gør Spanien i stand til at kvæle kampe over tid. Derudover har de to af verdens bedste wings i form af Barça-stjernen, Lamine Yamal, samt Athletic Bilbao’s Nico Williams. Det er desuden de forsvarende europamestre, som igennem de sidste par år virkelig har set uhyggelige ud, og som må regnes som en af turneringens absolut største favoritter.
Uruguay er derimod det hold i gruppen, der bedst kan leve uden bolden, og som er i selv til at straffe selv små fejl. Under Marcelo Bielsa har Uruguay fået et mere aggressivt og vertikalt udtryk, hvor spillere som Federico Valverde, Darwin Núñez og Ronald Araújo giver holdet både masser af direktehed. Uruguay er således ikke afhængige af at styre kampene, men de er ekstremt effektive i opgør, hvor modstanderen mister strukturen og de kan køre kontra. Netop derfor ligner Uruguay Spaniens farligste rival i kampen om førstepladsen.
Saudi-Arabien og Kap Verde starter længere nede i hierarkiet, men spiller meget forskellige roller. Saudi-Arabien har tidligere vist, at de kan levere enkeltstående toppræstationer mod store nationer som Argentina, men mangler stabiliteten over tre kampe. Kap Verde kommer med mindre pres i det ingen regner med noget fra dem.
🇪🇸 Spanien til fodbold-VM 2026
Spanien er inde i en gylden alder både på herre- og kvindeholdet, og der er således også store forventninger til “la roja” til VM i fodbold 2026. De forsvarende europamestre råder over flere af verdens absolut bedste spillere, og har en bredde der kan gøre at de nærmest kan stille med to lige stærke trupper. Lamine Yamal ser kun ud til at blive bedre som tiden går, og det bare 18-årige Barça-talent, som bliver 19 til sommer har hvad der skal til for at afgøre kampene. Selve spillestilen hos spanierne har også fulgt med tiden. Hvor de tidligere fokuserede mest på boldbesiddelse, har de under Luis de la Fuente tillagt sig nogle mere direkte gennembrud, hvilket har vist sig at være meget nyttigt. Det er altså et mandskab, der kan lidt og hvert og som bliver en hård nød at knække for de fleste hold.
Fakta om Spaniens landshold:
- Landstræner: Luis de la Fuente
- Anfører: Unai Simon
- Præstation i VM-kvalifikationen: Vandt gruppe E i den europæiske VM-kvalifikation
- Placering på verdensranglisten: 1 (dec. 2025)
- Forrige VM: 16 (1934), (1950), (1962), (1966), (1978), (1982), (1986), (1990), (1994), (1998), (2002), (2006), (2010), (2014), (2018), (2022)
- Bedste VM præstation: VM guld (201o)
Spaniens gruppespilskampe VM i fodbold 2026
Mandag den 15. juni kl. 18:00
Spanien – Kap Verde
Mercedes-Benz Stadium, Atlanta, USA
Søndag den 21. juni kl. 18:00
Spanien – Saudi-Arabien
Mercedes-Benz Stadium, Atlanta, USA
Lørdag den 27. juni kl. 02:00
Uruguay – Spanien
Estadio Akron, Zapopan, Mexico
🇺🇾 Uruguay til fodbold-VM 2026
Uruguay er en af VM-historiens mest traditionsrige nationer med to verdensmesterskaber og en stærk kultur for at spille med i slutrunder. De vandt også den første VM-slutrunde i historien tilbage i 1930, og tog igen guldet i 1980. Under Marcelo Bielsa har holdet fået et mere aggressivt og offensivt præg, hvor tempo og pres spiller en større rolle end tidligere. Med en generation af spillere, der allerede har markeret sig i de største europæiske ligaer, rejser Uruguay til VM 2026 som den største udfordrer til Spaniens favoritstatus i Gruppe H.
Fakta om Uruguay landshold:
- Landstræner: Marcelo Bielsa
- Anfører: Federico Valverde
- Præstation i VM-kvalifikationen: Fjerdeplads i den sydamerikanske VM-kvalifikation
- Verdensranglisten: 16 (dec. 2025)
- Tidligere VM-deltagelser: 14 (1930), (1950), (1954), (1962), (1966), (1970), (1974), (1986), (1990), (2002), (2010), (2014), (2018), (2022)
- Bedste VM præstation: VM-guld (1930, 1950)
Uruguays gruppespilskampe til VM i fodbold 2026
Tirsdag den 16. juni kl. 00:00
Saudi-Arabien – Uruguay
Hard Rock Stadium, Miami Gardens, USA
Mandag den 22. juni kl. 00:00
Uruguay – Kap Verde
Hard Rock Stadium, Miami Gardens, USA
Lørdag den 27. juni kl. 02:00
Uruguay – Spanien
Estadio Akron, Zapopan, Mexico
🇸🇦 Saudi-Arabien til fodbold-VM 2026
Saudi-Arabien går ind til VM 2026 med ambitionen om at bygge videre på de fremskridt, holdet har vist de seneste år. Sejren mod Argentina ved VM 2022 gav landsholdet international opmærksomhed, og under Hervé Renard har fokus generelt været på at udvikle et mere fleksibelt og modigt udtryk. I Gruppe H starter Saudi-Arabien som outsider, men med potentiale til at påvirke gruppens udfald.
Fakta om Saudi-Arabiens landshold:
- Landstræner: Hervé Renard
- Anfører: Salem Aldawsari
- Præstation i VM-kvalifikationen: Vinder af gruppe B ved den afrikanske VM-kvalifikation
- Verdensranglisten: 61 (Jan. 2026)
- Forrige VM: 6 (1994), (1998), (2002), (2006), (2018), (2022)
- Bedste VM-præstation: ottendedelsfinale (1994)
Saudi Arabiens gruppespilskampe til VM i fodbold 2026
Tirsdag den 16. juni kl. 00:00
Saudi-Arabien – Uruguay
Hard Rock Stadium, Miami Gardens, USA
Søndag den 21. juni kl. 18:00
Spanien – Saudi-Arabien
Mercedes-Benz Stadium, Atlanta, USA
Lørdag den 27. juni kl. 02:00
Kap Verde – Saudi-Arabien
Houston Stadium, USA
🇨🇻 Kap Verde til fodbold-VM 2026
Kap Verde deltager ved VM 2026 som et af turneringens mest interessante debutant- og outsiderhold. Nationen har de seneste år markeret sig i afrikansk sammenhæng og kvalificerede sig til slutrunden gennem et stærkt kollektiv. Uden det store forventningspres går Kap Verde ind til Gruppe H med håbet om at levere overraskelsen.
Fakta om Kap Verdes landshold:
- Landstræner: Pedro Leitão Brito
- Anfører: Ryan Mendes
- Præstation i VM-kvalifikationen: Vinder af CAF gruppe D
- Placering på verdensranglisten: 67 (Jan. 2026)
- Forrige VM: Ingen
- Bedste VM-præstation: VM-debut i 2026
Kap Verdes gruppespilskampe til VM i fodbold 2026
Mandag den 15. juni kl. 18:00
Spanien – Kap Verde
Mercedes-Benz Stadium, Atlanta, USA
Mandag den 22. juni kl. 00:00
Uruguay – Kap Verde
Hard Rock Stadium, Miami Gardens, USA
Lørdag den 27. juni kl. 02:00
Kap Verde – Saudi-Arabien
Houston Stadium, USA
Gruppe H ved VM i fodbold 2023
Da VM for kvinder blev spillet i 2023, bestod gruppe H af Tyskland, Sydkorea, Colombia og Marokko. Denne gruppe var fuld af overraskelser, da de to højest seedede nationer, Tyskland og Sydkorea, ikke formåede at gå videre. Colombia formåede at slå tyskerne med et sejrsmål i den forlængede spilletid og slog også Sydkorea i deres VM-åbningskamp. Marokko led et stort nederlag til Tyskland, men tog siden seks ud af seks point i deres efterfølgende kampe.
Gruppe H ved VM i fodbold 2022
Da VM for herrer blev spillet i vinteren 2022, var Uruguay, Sydkorea, Portugal og Ghana med i gruppe H. Første runde resulterede i en målløs kamp mellem Sydkorea og Uruguay, mens Portugal tog point mod Ghana. I sidste runde havde både Uruguay og Sydkorea hårdt brug for en sejr for at have en chance for at gå videre. Med lige mange point og scorede og indkasserede mål var det et fair play-point, der bragte Sydkorea videre i turneringen sammen med Portugal.
Gruppe H til fodbold-VM 2018
Da herrernes verdensmesterskab blev spillet i sommeren 2018, var det Polen, Japan, Colombia og Senegal, der var i gruppe H. Gruppen var meget jævnbyrdig, og det lykkedes alle hold at holde nullet i mindst en af deres kampe. Colombia gik videre som gruppevinder men for at kunne afgøre, hvem der skulle indtage andenpladsen måtte man se på fair play-point for at kunne placere Japan og Senegal. Det blev til sidst det asiatiske hold, der gik videre, men allerede i ottendedelsfinalen mod Belgien sluttede rejsen. Også Colombia fik det svært i sin kamp og efter straffespark måtte holdet se sig slået af England.