Tyskland udspillede Marokko med hele 6-0. Alexandra Popps to mål og Marokkos dobbelte selvmål var medvirkende til den tyske sejr.

Mandag formiddag bød på stornationen Tysklands indtog i kvindernes fodbold-VM og åbningskampen mod Marokko i gruppe H. Tyskland var storfavoritter inden kampen mod Marokko og er blandt favoritterne til VM-guldet i Australien og New Zealand. Og det mens Marokko deltager i deres allerførste VM netop nu i 2023.

Den tyske maskine skulle også vise sig at være vældig stærk. I den første halvleg blev der scoret to tyske mål af anføreren og superstjernen Alexandra Popp til både 1-0 og 2-0. I anden halvleg udbyggede Klara Bühl føringen allerede i halvlegens første minut inden to kedelige marokkanske selvmål bragte det til både 4-0 og 5-0.

Lea Schüller øgede derefter Tysklands føring i det sidste minut af kampens ordinære spilletid og bragte slutresultatet op på 6-0 til Tyskland. En fin start for tyskerne i gruppe H og desto sværere for de marokkanske debutanter.

Tyskland – Marokko, 6-0 (2-0)

’11 1-0 Alexandra Popp
’39 2-0 Alexandra Popp
’46 3-0 Klara Bühl
’54 4-0 Selvmål
’79 5-0 Selvmål
’90 6-0 Lea Schüller


Frankrig U23 - Spanien U23
Max