Det danske kvindelandshold spillede deres første VM-kamp mod Kina i Australien, og den begyndte som en ret hektisk affære. I lang tid virkede det som om vi måtte stille os tilfredse med uafgjort. Danskerne virkede nervøse, og det var da også en kamp som Danmark burde – og helst skulle – vinde, for at kunne holde muligheden åben for at gå videre fra gruppespillet. Historisk set har kineserne været gode med deres gyldne generation i 1990erne og deres VM-finale i 1999, som dog endte med et nederlag, men lige nu bør Danmark være på et højere niveau.
Danskerne mistede især momentum omkring ti minutter inde i kampen. De lavede nogle fejl og mistede bolden nogle steder hvor det nemt kunne blive rigtig farligt. Kineserne udnyttede det til at skabe et hårdt tryk ned mod det danske mål.
Hvis vi skal se på det positive i første halvleg, så var det, at Danmark ikke forærede de helt store chancer væk, og de holdt da også nullet. Defensiven fungerede ret godt bortset fra da Kina efter 40 minutter fik en enkelt rigtig stor chance, og forsvaret virkede ret hektisk. Derefter var der en god dansk kontra, men indlægget til Pernille Harder blev lige spidst nok, men hun fik alligevel sendt bolden ind over midten, hvor kineserne sendte bolden ud til kampens første danske hjørnespark. Her blev bolden chippet fint ind, men så blev der dømt et tvivlsomt frispark til Kina, da en kinesisk spiller blev ramt af sin egen keeper.
I anden halvleg måtte der foretages nogle taktiske justeringer. Indskiftningerne fungerede, og Danmark var bedst i anden halvleg. Der var flere chancer og gode opspil. Fem minutter inde i anden halvleg var der en kæmpe chance til Hasbo, som desværre ikke fik styret hovedstødet ind på en chance, hvor der skulle have været scoret, men ellers skal der ikke lyde nogen klager herfra: Hasbo spillede virkelig godt i anden halvleg. Men der skulle gå nervepirrende 90 minutter før Harder sendte et hjørnespark ind som Amalie Vangsgaard scorede på. Derefter skulle de seks minutters tillægstid bare overstås hurtigst muligt. Og det blev næsten lidt for spændende da Kina fik et frispark fire minutter inde i tillægstiden og sendte bolden helt ind på stregen, men der var tydeligvis offside.
I betragtning af at Kina er gået videre fra gruppespillet til samtlige VM og Danmark har tabt otte ud af sine ni sidste kampe i VM-regi endte det alligevel med at blive en rigtig god start for Danmark. De danske kvinder møder europamestrene England som er forhåndsfavoritter i gruppen fredag kl. 10:30, og med tre point i bagagen har Danmark indtil videre gjort hvad de kan for at gå videre fra gruppespillet.
Danmark – Kina 1-0 (0-0)
90’ Amalie Vangsgaard

Sportsjournalist
sisse@sportnyhet.com
Efterlad en kommentar