ComeOn

Det blev til en skuffende start på Danmarks VM-kampagne, da det danske landshold spillede uafgjort mod Tunesien. Danmark var favoritter, til at vinde kampen. Kampen mellem Danmark og Tunesien endte målløs. 

Danmarks kampagne til VM 2022 i Qatar fik en skuffende start, da Danmark spillede uafgjort mod Tunesien. Hverken Danmark eller Tunesien formåede at score, selvom begge hold fik underkendt mål, enten som følge af offside eller frispark.

Danmarks landstræner Kasper Hjulmand stillede op med en 3-5-2 formation – Hjulmand udtalte før kampe, at det handlede om at have kontrol over midtbanen, og at Danmark ikke ville undervurdere Tunesien. Tunesien stillede op med en lignende formation, nemlig 3-4-3.

Den 1. halvleg af kampen var meget tæt – Danmark formåede ikke rigtigt, at spille sig til farlige målsituationer. Tunesien har nogle gode spilpassager, men begge hold havde svært ved at få komplet kontrol over kampen.

2. halvleg bød på lidt mere drama – Danmark fik et mål annuleret efter en offside på Andreas Skov-Olsen. Udover dette, havde Andreas Cornelius en kæmpe chance efter et dansk hjørnespark, men Cornelius missede og Danmark fik altså ikke sikret sig sejren.

Frankrig venter

Danmarks næste opgør i VM 2022 i Qatar, bliver mod de regerende mestre fra Frankrig. Der er nu ekstra pres på det danske mandskab, som følge af resultatet i dag. Danmark er ikke favoritter til at vinde kampen, men det er ikke en umulig udfordring. I de 2 seneste indbyrdes opgør mellem Danmark og Frankrig, har Danmark vundet begge kampe. Det giver håb og optimisme, men der skal være synlige forbedringer til det næste opgør, hvis danmarks VM-håb skal være i live.

Gruppe D er stadigvæk meget åben – senere på dagen skal Frankrig spille mod Australien. Frankrig er naturligvis favoritter til at vinde opgøret, men VM 2022 i Qatar har allerede overrasket med nogle af resultaterne.

Danmarks kampprogram

  • Lørdag 26. november 17:00 Frankrig-Danmark (Stadion 974)
  • Onsdag den 30. november kl. 16:00 Australien-Danmark (Al Janoub Stadium)