For de europæiske nationer starter VM-kvalifikationen først om nogle år, men i Sydamerika er de allerede i fuld gang med at finde frem til nationerne, der skal konkurrere om verdensmesterskabet i USA, Canada og Mexico i 2026.

VM i fodbold er verdens største sportsbegivenhed. Det er samtidig den mest prestigefyldte turnering i international fodbold, og processen for at kvalificere sig begynder allerede flere år før turneringsstarten.

Første VM-slutrunde med 48 hold

Kvalifikationen til VM i fodbold 2026 kommer i øvrigt til at være anderledes sammenlignet med andre år. Denne udgave bliver den første, hvor der kommer 48 hold med. I og med at der er flere hold med, vil der også være flere muligheder for de forskellige landshold til at kvalificere sig.

Seks nationer kvalificerer sig direkte gennem VM-kvalifikationen i Sydamerika, mens et syvende hold kan komme med gennem en playoff-kamp. I alt 10 hold kæmper om pladserne, og de konkurrerer alle sammen i én stor gruppe.

Den Sydamerikanske VM-kvalifikation er generelt set den mest intense men også mest tætte kvalifikations-gruppe. Den startede allerede i september og slutter i efteråret 2025. Alle hold spiller mod hinanden to gange. En gang hjemme og en gang ude.

Favoritterne til at kvalificere sig fra Sydamerika

De forsvarende verdensmestre fra Argentina er sammen med Brasilien favoritter til at gå kvalificere sig, men de møder hård modstand fra nationer som Columbia, Uruguay og Chile. Spændende bliver det at følge Messi, der sammen med Argentina har øjnene rettet mod endnu en triumf i 2026. På samme tid bliver det utroligt underholdende at følge Neymars Brasilien, der for nyligt skiftede landstræner. Således tog Fernando Diniz i sommers over for Tite, der har stået i spidsen for Seleção igennem de senest seks år.

Ecuador startede kvalifikationen med tre minuspoint for at forfalske fødselsdokumenter i den senest VM-kvalifikation. Chile kommer med alt hvad de har, eftersom det ikke er lykkedes dem at kvalificere sig til de to seneste verdensmesterskaber.

Med så meget på højkant, tyder det på at blive en af de mest intense VM-kvalifikationer sammenlignet med tidligere år.

Der mangler at blive spille fire VM-kvalifikationskampe fra Sydamerika i 2023. De næste skal spilles den 12-13 oktober, 17-18 oktober samt den 15. og 18. november. Her springer specielt en kamp i øjnene, når Brasilien tager imod Argentina den 18. november.


Chelsea - Tottenham Hotspur