Når VM i fodbold begynder denne sommer, vil opmærksomheden som altid samle sig om favoritterne, det taktiske spil og de øjeblikke, der afgør turneringen. Men sideløbende med analysen af kampe og resultater løber en anden fortælling. For flere af sportens mest legendariske spillere, ligner dette deres sidste optræden på den største internationale scene.

Det gælder ikke bare enkelte spillere, men en hel generation, som i mere end to årtier har været fast inventar i verdensfodbolden. Spillere, der har vundet Champions League, Ballon d’Or og nationale mesterskaber, og som nu nærmer sig afslutningen på deres VM-karrierer.

Mest iøjnefaldende er fortsat Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Deres rivalisering har defineret en æra, både statistisk og kulturelt, og det er vanskeligt at forestille sig et VM uden mindst én af dem i centrum. Alligevel er det her, vi er nået til. Måske kommer vil således til at vinke farvel til ikke bare den største rivalisering i fodbold, men det som mange nok vil mene, var den mest legendariske sportsrivalisering i historien.

Messi deltager som regerende verdensmester. Hans VM-historie spænder fra debuten i 2006 over finalenederlaget i 2014 til triumfen i Qatar i 2022, hvor han spillede en afgørende rolle i Argentinas titel. Rollen er ændret, og tempoet er lavere, men hans indflydelse på kampene består. Det er tydeligt at han stadig har magien i fødderne, og ikke mindst i hovedet. Han ser stadig banen på hans egen helt unikke måde, før andre gør det. Han kan stadig finde en aflevering, hvor ingen ser plads, og han har stadig venstrebenet godt skruet på. Han har ikke længere farten, men talentet og øjet for hans holdkammerater og målet slipper ham aldrig. Det skulle lige ligne ham at levere endnu en masterclass til sommer, og hente endnu et trofæ hjem til de fodboldgale argentinere.

Cristiano Ronaldo står et andet sted i sin karriere. Han er stadig en del af Portugals trup, men ikke længere det uomtvistelige omdrejningspunkt. Hans VM-meritter er solide, men uden den titel, som ofte har fungeret som målestok i sammenligningen med Messi. At han fortsat er med, understreger både hans fysiske disciplin og hans ambition om at afslutte på højeste niveau.

Omkring dem finder man flere profiler i samme fase. Luka Modric har gennem fire VM-slutrunder været centrum for Kroatiens succes og har vist, hvordan erfaring og spilforståelse kan kompensere for manglende fysik. Kevin De Bruyne repræsenterer Belgiens såkaldte gyldne generation, som nåede sit højdepunkt i 2018, men som nu er på vej ud. Neymar og Mohamed Salah har båret enorme forventninger på internationalt plan, men også oplevet, hvor svært det er at omsætte individuel klasse til VM-succes.

Fælles for disse spillere er ikke blot deres alder, men den fase, de befinder sig i. VM er turneringen, hvor forskellene bliver tydelige mellem rutine og intensitet, mellem overblik og tempo. Det er ofte her, generationsskifterne bliver synlige.

Derfor kan dette VM komme til at fungere som et naturligt skæringspunkt. Ikke nødvendigvis fordi alle stopper brat efterfølgende, men fordi rollen måske ændrer sig. For nogle bliver det sidste gang som bærende figur. For andre sidste gang på holdkortet.

Når VM begynder til sommer, er det altså med visheden om, at vi muligvis får at se de mest legendariske fødder i fodboldhistorien takke af.