Hver fjerde år samles hele verden foran skærmen når der spilles VM finale men hvilken er egentlig den bedste VM finale i historien?

Der findes fodboldkampe, man glemmer efter en uge. Og så findes der VM finaler, man kan se for sig med lukkede øjne, selv om der er gået 20 år. Et mål i det sidste minut. En spiller, der rammer dagen, hvor alt lykkes. En nation der holder vejret, for så at eksplodere i jubel. VM finalen er den største sportsbegivenhed på planeten, hvor det spås at 1.5 milliarder mennesker ser med på verdensplan.

Igennem tiden har vi derfor også set nogle af de største dramaer udspille sig på den største scene. Dog har vi også set nogle finaler blive stive og nervøse, og hvor det bliver lidt en defensiv og forsigtig affære. Andre VM finaler går helt amok og ender som ren kaos på den bedst tænkelige måde. Det er dem, vi husker. Her er en liste over de største VM finaler i historien, talt op i omvendt rækkefølge

De bedste VM finaler i historien

5. Italien mod Frankrig, 2006

Det er umuligt at skrive om VM finalen i Berlin uden at se scenen for sig. Zidane der chipper sit straffespark i mål, Materazzi der svarer igen med en udligning på hovedstød, og så det øjeblik i forlænget spilletid, hvor alt fryser, før Zidane bliver sendt ud for sit hovedstød. Kampen endte 1-1, og Italien vandt siden straffesparkskonkurrencen med 5-3. 

Det var ikke den smukkeste finale. Men det var en af de mest intense, fordi den havde alt det, VM finaler gør ved følelserne. Genialitet, pres og stolthed samt et hjerteskærende farvel til en af spillets største superstjerner.

Mål: Zidane, Materazzi
Kampens øjeblik: Zidane fik rødt kort i forlænget spilletid, før Italien vandt VM efter straffesparkskonkurrence.

4. Uruguay mod Brasilien, 1950

Det var ikke en klassisk VM finale i turneringens format, fordi mesterskabet i 1950 blev afgjort i en finalerunde. Alligevel føles Uruguay mod Brasilien som en rigtig finale, fordi den var den sidste og afgørende kamp. Alt stod på spil, og hele Maracanã var gjort klar til brasiliansk triumf.

Brasilien behøvede kun uafgjort. De kom også foran 1-0 ved Friaça, og i det øjeblik lignede det den forventede afslutning. Men Uruguay nægtede at spille statister. Juan Alberto Schiaffino udlignede, og med 11 minutter igen slog Alcides Ghiggia til og gjorde det utænkelige til virkelighed. Uruguay vandt 2-1 og stjal trofæet midt i det, der skulle have været en national fest.

“Maracanazo” er ikke bare et resultat til historiebøgerne. Det er et symbol på, hvor brutalt fodbold kan være, når forventningerne er størst, og hvor lidt der skal til for at vende en hel nation fra jubel til absolut landesorg.

Mål: Friaça, Schiaffino, Ghiggia
Kampens øjeblik: Ghiggia scorede med 11 minutter igen på Maracanã og vendte hele finalen på hovedet.

3. Argentina mod Vesttyskland, 1986

Mexico, Azteca, og Maradona der var ansigtet på det argentinske hold. Finalen var en rutsjebane. Argentina kom foran 2-0, Vesttyskland kæmpede sig tilbage til 2-2, og så faldt afgørelsen. Maradona fandt Burruchaga med en aflevering, og pludselig var han fri og scorede til 3-2, og Maradona kunne løfte guldpokalen. 

Mål: Brown, Valdano, Burruchaga, Rummenigge, Völler
Kampens øjeblik: Maradonas stikning sendte Burruchaga alene igennem til vindermålet.

2. Brasilien mod Tyskland, 2002

Ronaldo havde fire år tidligere stået i centrum for finalenederlaget i 1998, og i Yokohama fik han chancen for at skrive historie på ny.

Flankeret af spillere som Ronaldinho og Rivaldo var der slutrunden igennem dømt sambafodbold for fuld udblæsning.

VM finalen mod Tyskland var dog længe en stram og låst affære, men Brasilien fandt alligevel en vej gennem kampen, og “joga bonito” vandt i sidste ende. Ronaldinho leverede hans vanlige magi, mens Ronaldo afgjorde det hele med to mål og sikrede en 2-0 sejr.

Mål: Ronaldo 2
Kampens øjeblik: første mål kom efter Kahn reddede et skud, men Ronaldo fulgte op og skød Brasilien i front.

1. Argentina mod Frankrig, 2022

1.5 milliarder mennesker så med ved den bedste VM finale i historien, da Messi’s Argentina i et legendarisk opgør stod over Mbappe’s Frankrig.

Der er finaler, man kalder klassikere. Og så er der finalen i Lusail, Qatar som nærmest sprænger kategorierne. Argentina fører 2-0, Frankrig udligner på halvandet minut, Messi giver Argentina føringen igen i forlænget spilletid, Mbappé udligner igen, og så ender det hele i straffesparkskonkurrence, der uden tvivl må have ført til flere hjertestop hjemme i Argentina såvel som i Frankrig.

I absolut sidste sekund af den forlængede spilletid leverede Emiliano Martínez, hvad der i øvrig må beskrives som den vigtigste og vildeste redning i fodboldhistorien. Kolo Muani var helt fri i sidste øjeblik af kampen, men Martínez reddede mirakuløst skuddet med benet.

3-3 efter 120 minutter, Argentina vinder straffesparkskonkurrencen med 4-2 og hele verden og specielt Argentina eksploderede i eufori. Messi kunne endelig løfte VM-pokalen, og blev uendeliggjort i hjemlandet, mens han på samme tid satte en tyk streg under, hvem der er den bedste fodboldspiller igennem historien.

Det er også derfor, det må regnes som den bedste VM finale. Fordi den både var en fuldstændig fremragende fodboldkamp og på samme tid et stykke ren VM mytologi, skrevet i realtid, mens hele verden kiggede med.

Mål: Messi 2, Di María, Mbappé 3
Kampens øjeblik: Emiliano Martínez redning i sidste sekund af forlænget spilletid