Her kan du finde al information om gruppe I til fodbold-vm 2026. Gruppen består af Frankrig, Norge, Senegal samt vinderen af FIFA playoff 2 (Irak, Bolivia eller Surinam).

På denne side finder du gruppens kampprogram, information om holdenes VM-erfaring gennem årene, samt et bud på, hvem der har gode chancer for at gå videre.

Kampprogram Gruppe I – Fodbold VM 2026

Kampene i gruppe I spilles i de amerikanske byer East Rutherford, Fowborough og Philadelphia samt i Toronto i Canada.

Tidsforskellen til alle disse spillesteder er 6 timer efter Danmark, hvilket åbner op for relativt bekvemme kamptidspunkter for os herhjemme. Kamptiderne nedenfor er i dansk tid.

Runde 1

  • Tirsdag 16. juni kl. 21:00 Frankrig – Senegal (MetLife Stadium, New Jersey)
  • Onsdag 17. juni kl. 00:00 FIFA playoff 2 (Irak, Bolivia eller Surinam) – Norge (Gillette Stadium, Foxborough)

Runde 2

  • Mandag 22. juni kl. 23:00 Frankrig – FIFA playoff 2 (Irak, Bolivia eller Surinam) (Lincoln Financial Field, Philadelphia)
  • Tirsdag 23. juni kl. 02:00 Norge – Senegal (MetLife Stadium, East Rutherford)

Runde 3

  • Fredag 26. juni kl. 21:00 Norge – Frankrig (Gillette Stadium, Foxborough)
  • Fredag 26. juni kl. 21:00 Senegal -FIFA playoff 2 (Irak, Bolivia eller Surinam) (BMO Field, Toronto)

Gruppe I til VM-slutspillet 2026

Gruppevinderen spiller sin ottendedelsfinale mod tredjepladsen i gruppe C/E/F/H/I på Estadio Azteca i Mexico City tirsdag den 30. juni.

Andenpladsen møder andenpladsen fra gruppe B i ottendedelsfinalen på SoFi Stadium i byen Inglewood uden for Los Angeles søndag den 28. juni.

Hvis tredjepladsen fra gruppe I også går videre, møder de vinderen af gruppe A, B, D, G, K eller L. Vinderen, og om holdet går videre eller ej, kendes først, når hele gruppespillet er afsluttet.

Komplet kampprogram for VM i 2026

Hvem er favorit i gruppe I?

I Gruppe I er der en tydelig favorit i i Frankrig, og det handler ikke kun om bredde og stjernestatus, men om turneringsrutine på allerhøjeste niveau. Didier Deschamps’ hold har været i to VM-finaler i træk (2018 og 2022) og har en kerne af spillere, der er vant til at deltage ved slutrunder. Med profiler som Kylian Mbappé, Ousmane Dembélé og Antoine Griezmann har Frankrig et dødeligt angreb, der bliver en stor udfordring for ethvert forsvar. Derudover har de verdensklassespillere på alle positioner på midtbanen, såsom Aurélien Tchouaméni, der til dagligt slår sine folder i Real Madrid samt i forsvaret, hvor profiler som William Saliba og Dayot Upamecano skal holde målet rent.

Den mest seriøse udfordrer ventes at blive Senegal, især hvis de rammer deres topniveau. De afrikanske mestre fra 2021 har vist, at de kan matche europæiske tophold både fysisk og taktisk, og med spillere som Sadio Mané, Kalidou Koulibaly og Idrissa Gueye har de erfaring nok til at straffe selv små franske fejl. Senegal er dog mere afhængige af kampbilledet end Frankrig og kan få det svært, hvis de tvinges til at skulle dominere på bolden.

Norge går ind som outsider med et klart våben i Erling Haaland, men Norges chancer afhænger i høj grad af, om de kan få kampe, hvor de spiller direkte og i højt tempo. Mod Frankrig og Senegal kan marginalerne hurtigt tippe den forkerte vej, hvis de bliver presset lavt.

Vinderen af FIFA Playoff 2 (Irak, Bolivia eller Surinam) ligner på forhånd gruppens svageste led og vil primært få en rolle som pointleverandør i kampen om topplaceringerne.

Samlet set vil alt andet end en fransk gruppevinder være en overraskelse, mens kampen om andenpladsen, især mellem Senegal og Norge, ligner gruppens mest åbne og taktisk interessante duel.

ODDS: Vinder af Gruppe I til fodbold VM 2026


🇫🇷 Frankrig til fodbold-VM 2026

Frankrigs herrelandshold i fodbold går ind til VM 2026 som en af turneringens største favoritter. VM-guld i 2018 og VM-sølv i 2022 har cementeret Frankrigs position som verdens mest stabile slutrundenation i det seneste årti. Under Didier Deschamps har holdet udviklet en effektiv og kynisk turneringsstil, hvor de råder over en stor bredde. De har verdensklassespillere på alle positioner og det gælder også reservespillerne. Med Kylian Mbappé som offensivt omdrejningspunkt er forventningerne igen massive.

Fakta om Frankrigs landshold:

Landstræner: Didier Deschamps
Anfører: Kylian Mbappé
Præstation i VM-kvalifikationen: Kvalificeret ved at vinde UEFA’s kvalifikationsgruppe D
Placering på verdensranglisten: 3 (Opdateret januar 2026)
Tidligere VM-deltagelser: 16 gange (1930), (1934), (1938), (1954), (1958), (1966), (1978), (1982), (1986), (1998), (2002), (2006), (2010), (2014), (2018) og (2022)
Bedste VM-præstation: VM-guld (1998, 2018)

Frankrigs gruppespilskampe under VM i fodbold 2026

Tirsdag den 16. juni kl. 21:00
Frankrig – Senegal
MetLife Stadium, East Rutherford/New Jersey, USA

Mandag den 22. juni kl. 23:00
Frankrig – Vinder af FIFA Playoff 2
Lincoln Financial Field, Philadelphia/Pennsylvania, USA

Fredag den 26. juni kl. 21:00
Norge – Frankrig
Gillette Stadium, Foxborough/Massachusetts, USA

🇸🇳 Senegal til fodbold-VM 2026

Senegal har i de seneste slutrunder markeret sig som Afrikas mest komplette landshold. Guld ved det afrikanske mesterskab i 2021 og videre avancement fra gruppespillet ved VM 2022 har givet holdet både international respekt og rutine. Med Aliou Cissé som landstræner har Senegal opbygget en stærk rygrad med spillere som Kalidou Koulibaly, Idrissa Gueye og Sadio Mané, der alle har prøvet kræfter med europæisk topfodbold.

I Gruppe I ligner Senegal den største udfordrer til Frankrig i kampen om førstepladsen.

Fakta om Senegals landshold:

Landstræner: Aliou Cissé
Anfører: Kalidou Koulibaly
Præstation i VM-kvalifikationen: Vandt gruppe B ved den afrikanske VM-kvalifikation
Placering på verdensranglisten: 12 (Opdateret januar 2026)
Tidligere VM-deltagelser: 3 (2002), (2018) og (2022)
Bedste VM-præstation: Kvartfinale (2002)

Senegals gruppespilskampe under VM i fodbold 2026

Tirsdag den 16. juni kl. 21:00
Frankrig – Senegal
MetLife Stadium, East Rutherford/New Jersey, USA

Tirsdag den 23. juni kl. 02:00
Norge – Senegal
MetLife Stadium, East Rutherford/New Jersey, USA

Fredag den 26. juni kl. 21:00
Senegal – Vinder af FIFA Playoff 2
BMO Field, Toronto/Ontario, Canada

🇳🇴 Norge til fodbold-VM 2026

Norge deltager ved VM 2026 med en generation, der har givet nationen fornyet håb på den internationale scene. Med Erling Haaland og Martin Ødegaard som frontfigurer råder Norge over offensiv kvalitet på absolut topniveau. Under Ståle Solbakken har holdet fået en mere direkte og fysisk spillestil, som kan volde problemer for selv de stærkeste modstandere. Gruppe I bliver en hård test, men også en mulighed for at spille sig ind i VM-historien.

Fakta om Norges landshold:

Landstræner: Ståle Solbakken
Anfører: Martin Ødegaard
Præstation i VM-kvalifikationen: Vandt UEFA’s kvalgruppe i foran blandt andre Italien
Placering på verdensranglisten: 32 (Opdateret januar 2026)
Tidligere VM-deltagelser: 2 (1938) (1998)
Bedste VM-præstation: Ottendedelsfinale (1998)

Norges gruppespilskampe under VM i fodbold 2026

Onsdag den 17. juni kl. 00:00
Vinder af FIFA Playoff 2 – Norge
Gillette Stadium, Foxborough/Massachusetts, USA

Mandag den 22. juni kl. 02:00
Norge – Senegal
MetLife Stadium, East Rutherford/New Jersey, USA

Fredag den 26. juni kl. 21:00
Norge – Frankrig
Gillette Stadium, Foxborough/Massachusetts, USA

Gruppe I ved VM i fodbold

Gruppe I er en ny gruppestruktur, som først introduceres ved VM i fodbold 2026. Ved tidligere verdensmesterskaber i fodbold har der ikke eksisteret en Gruppe I, da turneringens format har været baseret på færre grupper med færre deltagende nationer.

Frem til og med VM 2022 bestod slutrunden af 32 hold, fordelt på otte grupper (A–H). Det betød, at grupperne aldrig gik længere end bogstavet H, og at der derfor ikke fandtes en Gruppe I, J eller K.

Ved VM 2026 udvides turneringen til 48 hold, hvilket medfører 12 grupper (A–L). Det er i denne sammenhæng, at Gruppe I for første gang optræder som en officiel VM-gruppe. Gruppen markerer dermed et klart brud med tidligere VM-strukturer og er et direkte resultat af FIFA’s beslutning om at udvide slutrunden for at inkludere flere nationer fra hele verden.